Om mig


Jeg hedder Sofie Zacho, og jeg har en bachelor i psykomotorisk terapi og afspændingspædagogik.

For mig er den psykomotoriske terapi særligt velegnet til problemtikker, som giver sig til udtryk både fysisk og psykisk.

Sofie

Det er vigtigt for mig, at mine klienter føler sig hørt og forstået, ligesom det er vigtigt for mig at understøtte mine klienter i at opnå både den kropslige og kognitive forståelse af deres problematik. Jeg har erfaring med psykomotorisk terapi med mennesker med angst, stress, depression, søvnproblematikker og uro. Fælles herfor er et nervesystem i ubalance, hvilket jeg har forskellige manuelle behandlingsteknikker, metoder og redskaber til at kunne arbejde med. Min værktøjskasse er stor, og jeg sætter en dyd i at udvide den, så jeg altid i samarbejde med min klient kan finde noget, som fungerer for den enkelte.

Jeg har også erfaring med behandling af unge mennesker med autisme, ADHD og ADD, hvor der især, og med succes, er blevet arbejdet med søvn og ro i kroppen.

Udover at tilbyde psykomotorisk terapi og psykomotorisk kropsbehandling i min klinik i Strandvejens Sundhed i Risskov, har jeg Kropsbevidsthed i Bevægelse med min kollega, Kristina. Det er et bevægelses- og træningshold med fokus på bevægeglæde, nysgerrighed og kropsbevidsthed.